hjem
Hvordan begyndte det?

Engang for meget længe siden, i 1925, traf min mor, som var strygerske i Skanderborg, en maskinmester. Han sejlede på de store have, og han blev min far. De blev gift den 14. maj 1926, og jeg kom til verden nogle måneder efter, den 31. juli 1926, i Vestergade 5, Skanderborg.

    Mit ophold i Skanderborg blev dog ikke af lang varighed. Mor og far havde nemlig fundet ud af, at de kunne udnytte deres praktiske færdigheder i et vaskeri, og det skulle ligge i København. Så kun 1½ år gammel måtte jeg forlade Jylland og se frem til en opvækst i hovedstaden.
    Etablering af forretning kræver penge, så mor vaskede og strøg for folk, og far tog et job som bud hos Hector på Strøget. Vi boede i en lille, mørk, kakkelovnsfyret stuelejlighed i Flensborggade 40, nær Enghave Plads. I 1929 var der så penge til at leje sig ind i en af Københavns kommunes nyopførte karreer på hjørnet af Vesterfælledvej og Lyrskovgade. Her var kun plads til diverse strygemaskiner, mens vaskemaskiner, dampkedel og blødtvandsanlæg blev installeret i nogle faldefærdige bygninger i en baggård til Vesterfælledvej nr. 58. Året efter flyttede fra Flensborggade til en 3-værelses lejlighed på 2. sal på Vesterfælledvej 33.


Det var kun begyndelsen - der kommer meget mere!
Til top Forside

Opdateret d. 7.1.2018