Tilrettelæggelse af turen
Bent havde været i Nepal mange gange, og han lånte os beredvilligt beskrivelser og kort. Det supplerede vi med forskellig litteratur, bl.a. Politikens "Turen går til Nepal", "Nepal, Lonely Planet travel survival kit" og "Rejsen rundt i Nepal" fra Politikens Forlag (pragtfulde billeder!). Jeg fik også en masse gode tips på internettet. Klik på "Nyttige links til andre hjemmesider". Der har jeg samlet forskellige gode links.
    Jeg havde nu tilstrækkeligt materiale til at fremstille en rejsebeskrivelse, der dag for dag berettede om dagens mål, om højdeforskelle, om vejlængde og naturligvis om, hvad vi kunne se og opleve på turen. Du kan downloade guiden fra Jomson-trekket. Den ligger i *.pdf-format og fylder 153 kb.

Lidt om trekking
At trekke er det samme som at vandre - næsten! Men det er ikke det samme som at vandre gennem den danske bøgeskov eller tage på tur i de norske fjelde. På trekking stierne færdes kun tungt belæssede bærere, æsel- eller muldyr-karavaner og vi uforfærdede trekkere. Her er ingen larmende og osende køretøjer. Her er frisk luft, og her oplever man en ubeskrivelig og uforpligtende frihed. Hertil kommer mødet med hjælpsomme, gæstfri og omsorgsfulde nepalesere og en enestående, storslået natur med høje sneklædte bjerge, dybe frugtbare dale og store frodige skove samt klukkende bække og rivende floder.
   Vore erfaringerne har lært os, at det er klogt at hyre en bærer til at tage den tungeste del af oppakningen. Man skal ganske vist ikke have meget med i rygsækken, men i højderne er der kun halvt så meget ilt i luften som længere nede.
   Helt præcis hvor lidt bagage, man kan klare sig med, kan du se på den huskeseddel, vi havde med. Det er helt uproblematisk at vaske og tørre tøj undervejs. Er det ikke tørt om morgenen, hænger man det blot bag på rygsækken, og lader solen tørre det.
   Vi står som regel op ved 6-tiden og pakker rygsække, før vi klokken 7.30 spiser morgenmad (som regel havregrød med banan eller æble). Så er der klar til afgang klokken 7. Dagsmarchernes længde kan variere meget, fra et par timer til ni timer. I Nepal regner man ikke med kilometer, men med timer.
   En af fordelene ved at rejse med en lille gruppe er bl.a., at man har mulighed for at improvisere. Man kan forlænge eller forkorte dagsmarchen, ændre rute eller tage en overliggedag, hvis man finder et rart sted eller trænger til nødvendig højdetilvænning. Det sidste er meget væsentligt. Når man kommer over ca. 3.000 m er det klogt at fortsætte lidt højere end til bestemmelsesstedet og så gå ned igen til overnatningsstedet. "Climb high, sleep low", siger eksperterne.
   Det er koldt om morgenen. Derfor er det klogt at have noget let overtrækstøj med, eventuelt lange bukser, der kan "lynes af". Allerede ved 8-9 tiden er det solskin og sommervarmt. Det er også fornuftigt at bruge solcreme for ikke at blive forbrændt. Når man sveder meget, skal man drikke meget vand. Mange steder kan man risikofrit forsyne sig fra en kilde, og mange lodger har filtreret vand til fri afbenyttelse. Æbler eller bananer kombineret med de specielle nepalesiske peanut kiks kan bidrage til selvforplejningen. Man kan naturligvis også spise på en af de mange lodger, man kommer forbi. Det kan være ganske spændende at se, hvad de kan tilbyde.
   Når man tidligt på eftermiddagen er kommet frem til den landsby, man vil overnatte i, gælder det først om at finde en god lodge eller teahouse. I de fleste tilfælde kender guiden eller bæreren de gode steder, men det kan også være en sport at kigge ind i forskellige huse for at finde det bedste rum. De fleste lodger har en eller anden form for bademulighed, mange gange meget primitiv. Det gælder om at få et bad, mens man endnu er varm, for selv om der er solvarmer på taget, er det ikke sikkert, at vandet er varmt. Prisen for et dobbeltrum varierer fra 5 til 10 kr. Er du interesseret i at se, hvordan rejseudgifterne fordeler sig, kan du klikke her.
   Det er så tid til en pot lemon tea, lidt dagbogsskriveri og snak med andre trekkere. Og netop det, at man møder ligesindede, unge som gamle, fra alverdens lande, er noget af det charmerende ved at trekke.
   Aftensmaden skal bestilles i god tid, helst ved 17-tiden, så køkkenet får rimelig tid til at forberede de mange retter, som spisekortet byder på. Det er simpelthen utroligt, hvad nepalesiske kokke kan fremtrylle på et simpelt, brændefyret komfur. Og det er sund mad. Masser af ris og grønsager, meget sjældent kød. Det er uhyre sjældent at se en overvægtig nepaleser! Det er også ved aftensmaden, man hygger med de andre trekkere og udveksler erfaringer og oplevelser.
   I Nepal bliver det tidligt mørkt. Dag og nat er næsten lige lange. Og når det så bliver køligt om aftenen, er det rart at have en lun sovepose at putte sig i. Der er ikke den store forskel på de forskellige sovesteder. To smalle brikse med en skumgummimadras dækket af et lagen plus en stenhård kapokhovedpude samt et lille bitte bord udgør inventaret. Nogle rum har kun vindueskarmen eller gulvet som fralægningsplads. Væggene er tit tynde brædder med sprækker, så man kan kigge ind til naboen. Få steder er der elektrisk lys, så det er klogt at have både fyrfadslys og lommelygte med, især ved natlige toiletbesøg. Træk-og-slip findes ikke. Et hul i gulvet, en dåse til brugt papir, og en dåse med vand til at skylle er normen for et toilet. Men det vænner man sig også til.
   Det kan måske synes temmelig primitivt, absolut ikke på niveau med forholdene på en charterrejse. Men det er netop det, vi finder tiltrækkende. Alt kan ske, selv om man har forberedt sig godt. Vi fik mange personlige venner på turen, bl.a. en skolebestyrer i Pokhara, som havde etableret en non-profit English Boarding School for ca. 200 børn. Klik her, hvis du vil læse mere om det besøg. Du kan også klikke her, hvis du vi se en lille video fra besøget.
   Er du i det hele taget interesseret i at vide mere om trekking i Nepal er du velkommen til at sende mig en e-mail.